Lærte Mindmapping i Californien og tog det med til Asien

I dette spændende interview møder vi Jørgen Poulsen, der virkelig har spillet en væsentlig rolle i mindmappingens udbredelse i Danmark. Han stiftede allerede bekendtskab med mindmap teknikkerne i Californien i starten af 1970’erne, har siden introduceret det til lære- og pædagogstuderende Danmark og tilmed bragt det videre til Østen i nogle af hans mange rejser i læringens navn. Imponerende.

Jørgen har endvidere lovet at levere indhold til et senere blog post omkring baggrunden for mindmapping og hvordan det opstod både i Californien og Danmark.

Du er meget velkommen til at skrive et spørgsmål, en kommentar eller bare en hilsen til Jørgen Poulsen i kommentar feltet nedenunder interviewet.


Interview med Jørgen Poulsen

Hvad hedder du og hvor gammel er du?

Jørgen Poulsen, Cand.pæd.  2800 Kgs. Lyngby

– jeg har nu rundet de 70

Hvad laver du til dagligt? (arbejde / studie)

Leder af det pædagogiske forlag EDUCA.  Som konsulent underviser jeg andre undervisere og er facilitator på EDUCA’s spil til undervisning i TeamBuilding, kommunikation og kulturforskelle.

I min fritid dyrker jeg traditionel jazz og spiller ofte med mit JP’s Happy Jazz Band.

Hvornår hørte du første gang om mindmapping og hvordan?

I 1971/72 under mit ophold i San Diego, Californien, hvor jeg i forbindelse med studier var sammen med undervisere og psykologer, der var optaget af den bulgarske psykiater og hjerneforsker Lozanov’s  arbejde med suggestopædi (accellereret indlæring).

Hvad bruger du mindmapping til i dag?

I hverdagen bruger jeg mindmapping til alle former for notering, planlægning og problemløsning. Jeg oplærer også nye undervisere i brugen af min bog Kreativ Mind Mapping.

Hvor lang tid gik der fra du hørte om mindmapping første gang til at du lærte og forstod mindmapping?

Allerede i 1974 fik jeg indlagt mindmapping i min undervisning i notatteknik og studieteknik på Forsøgsskolen på Emdrupborg og Danmarks Lærerhøjskole. Sidenhen blev mindmapping en fast del af kurserne i Instituttet for Læseteknik og Uddannelseshuset.

Hvad ser du som den største udfordring ved mindmapping?

At få folk der hævder ikke at være kreative til at kaste sig ud i arbejdet med mindmapping.

At få folk til aktivt at lytte som forudsætning for god placering af informationerne.

Hvad ser du som de største potentielle og muligheder med mindmapping?

At få ustrukturerede forløb sat op i en mindmap, som gør det nemt at formidle og som skaber baggrund for god hukommelse.

Hvordan ser du fremtiden for mindmapping?

I forbindelse med min bog vedlagde vi i en periode en CD med et program ”Activity Map” til mindmapping på computeren. Vi er dog tilbage og ser mindmapping som en teknik, du mere hensigtsmæssigt kan anvende overalt med papir og pen. – Ønsker man at overføre en mindmap til computeren kan det naturligvis hurtigt ske efterfølgende ved hjælp af programmet. Generelt ser jeg mindmapping også i fremtiden som et unikt værktøj. I dag og fremover vil mindmapping indgå som et naturligt element i kurser i notatteknik og studieteknik.

Hvor har du haft succes med at bruge mindmaping?

Både ved eget brug af teknikken, men også ved undervisning i mindmapping i Danmark og i mange lande i Europa, Amerika og Asien. Størst succes havde jeg faktisk i Hongkong, Singapore og i Kuala Lumpur, hvor de kinesiske elever holdt meget af mindmappens visuelle billeder – der passede fint kulturelt til deres form for indlæring.

Hvis du skulle give et råd til en person som ikke kender eller overveje at begynde med mindmapping?

Få fat i en af de populære bøger om mindmapping. Bliv fortrolig med organiseringen af hovedgrene og sidegrene og start så med nogle enkle hverdagssituationer. Min egen bog Kreativ Mindmapping er fyldt med eksempler fra hverdagen som inspiration for udarbejdelsen af egne mindmaps. – Prøv f.eks. næste gang, du skal handle i supermarkedet, at lave en mindmap over dine køb. Et supermarked er som regel velorganiseret i varegrupper. Møder du op med en indkøbsseddel med varer blot skrevet ned i tilfældig orden, må du styrte forvirret rundt i butikken. Har du en mindmap med tingene organiseret i naturlige varegrupper bliver dit indkøb betydelig hurtigere – og billigere!

Har du en henvisning (eller et mindmap ) til inspiration omkring mindmapping som du gerne vil dele med læserne på mindmapping.dk?

Der er klassikere på markedet som Tony Buzan, Joyce Wycoff og den danske Mogens Kirckhoff – og så naturligvis i al beskedenhed min egen bog Kreativ Mind Mapping(www.educajp.dk). Ønsker man at gå lidt videre og mere i dybden med hensyn til hjernens arbejde i forbindelse med indlæring og hukommelse, kan jeg varmt anbefale bøgerne ”The Learning Brain”,  ”Brain-Based Learning and Teaching” og ”Super-Teaching” – alle skrevet af Eric Jensen. Vi er mange – incl. Joyce Wycoff – der har været elever hos Eric Jensen i San Diego. Han er i dag for mig den førende indenfor accellereret indlæring og mindmapping. Besøg gerne hans hjemmeside:

www.jensenlearning.com


VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

, ,

No comments yet.

Leave a Reply